Danernes Sagnhistorie - Kommentarer

Indeks
Resumé Forfatter
Kap. 1 Kap. 7 Kap. 14-16 Rök Rettelser
Kommentarerne er kun til 1. udgave og kapitelopdelt efter den. Alle kommentarer er rettet ind 2. udgave i pdf. Ajourført 20/8 2006

Kapitel 1
Der er ikke refereret til nordmanden Claus Krag, som i 1991 hævdede, at Ynglingetal blev skrevet samtidig med sagaerne. Det skyldes, at Claus Krags påstande siden er tilbagevist overbevisende af andre - bl.a. af Svante Norr i To rede and to rown i 1998.

Kapitel 7
Arne Søby Christensen har i en efterfølgende artikel i Historisk Tidsskrift 2005 (1) bekræftet påstanden i kapitel 7.2 om, at Choccillaicus ikke kan benyttes til datering af Roar. Arne Søby går dog så langt, at han mener at kunne påvise, at Choccillaicus ikke kan have dannet grundlag for Beowulfs Hugleik - en nydelig øvelse i opremsning af kildekritiske elementer, hvor den samlede vurdering dog ikke hænger overbevisende sammen.

Som supplement til note 122 side 132 kan det nævnes, at Karsten Friis-Jensen senere ved en forelæsning i 2007 har præciseret, at Saxos anvendelse af de klassiske kilder (herunder Valerius Maximus 1862 gange) alene består i brug af den latinske formulering for at opnå en perfekt klassisk tekst - i tidens romanske stil. Der er ikke tale om kopiering af indholdet - måske dog med undtagelse af dele af Bjarkemål.

Kapitel 14-16
Generelt er de anvendte sagatekster så få og forskellige på grund af mundtlig overlevering, at sproglig analyse primært kan benyttes til udvælgelse af disse sagaers tidligste manuskriptversioner - der vil ikke i noget tilfælde kunne påvises autencitet. For jernalder og tidlig vikingetid er benyttet den manuskriptudvælgelse, som har fundet sted i værker fra Axel Olrik til Claus Lund/Karsten Friis Jensen, og bogens analyser går derfor på selve handlingselementerne.

Lidt større muligheder giver den sproglige analyse i materialet efter år 800 (Kapitel 14-16), hvor der eksisterer flere parallelle sagaer og andet materiale. I denne periode er sagahistoriens "skelet" imidlertid bygget op med henvisning til Erling Albrecthsens og Niels Lunds historiske arbejder, idet også Saxo synes at have haft kendskab til forløbet i de frankiske annaler - bl.a. i relation til Godfred.

Der mangler i 1. oplag en notehenvisning til Historisk Tidsskrift 2002.1, hvor Niels Lund har skrevet en artikel om Horik den Førstes udenrigspolitik. Hvorvidt Horik som foreslået af Niels Lund rettede sig efter frankerne, eller blot fik udryddelsen af sine modstandere blandt vikingerne til at fremstå sådan overfor frankerne, vil være spekulation. Hverken dette eller Regnars eventuelle deltagelse i Hamborg på vejen hjem ændrer på de overordnede sammenhænge. Artiklen er derfor holdt uden for bogens sammenligning mellem annalerne og sagaer, da Niels Lund helt negligerer sagaernes eksistens.

Der har ikke været gjort anvendelse af Olafur Halldorssons Danish kings and the Jomsvikings in the greatest saga of OlafR Tryggvason, 2000, London, hvor de forskellige sagaversioner bl.a. er sat op side om side i noterne. Der ses ikke at være uoverensstemmelser vedrørende de områder, han har bearbejdet, og der kan henvises hertil som et af de nyeste videnskabelige arbejder med disse sagaer - specielt med henblik på dansk sagnhistorie.

Også Olafur Haldorsson kommer til det resultat, at Knud den Fundne sandsynligvis var kongefamiliens første Hardeknud (OH side 88-89), men han har øjensynligt ikke været opmærksom på navnets forekomst i Simeon af Durhams Historia de Sancto Cuthbertho fra 1000-tallet. Han tilføjer teorien den begrundelse, at "Harde" kom af gammeldansk "Harth" i betydningen "skov", hvilket skulle hentyde til, at den første Hardeknud var fundet i skoven, altså "Skov-Knud". Steenstrup mente, at både Simeons Harthacnuth og mønternes Cnut var identiske med Guthfrith, som døde i 895, men det anføres af The Oxford History of England II som helt usandsynligt. Her fastholder man en kongerække i York med kongerne Guthfrith - Siefrid - Cnut uden at beskæftige sig med eventuelt slægtskab mellem disse.

Appendix - Rökstenen
Artiklen om Rökstenen har danner grundlag for et videre arbejde, som understøtter konklusionen. Det blev præsenteret på et symposium i Sverige i august 2006, og arbejdet er præsenteret på engelsk på hjemmesiden
The Roek Stone.

I "Bosa Saga og Herrauds", som er nedskrevet i 1300-tallet, er der indsat en runerække med navnene på seks fremmede. Navnene er skrevet i kode, og man opfordres i saga-teksten til at decifrere rækken af runer og tallignende tegn. Det bekræfter i kombination med Hervararsagas Gestumblindi-dialog og Rökstenens egen anerkendte kodeskrift, at det er realistisk at tolke Rökstenens tekst som gåder og kodet tekst - således som Rökstenens løsning er præsenteret i appendix. Den svenske sprogprofessor Bo Ralph har annonceret en artikel, hvorhan bekræfter, at stenen må indeholde gåder, men han ændrer på oversættelsen og mener, at der er tale om kosmisk filosofi.

Det synes at stå klart, at familienavnet "jgOldiga", som forbinder stenens herulske slægt med familieguderne i påkaldelsen, er navnet Ingold/Ingeldingene, som antageligt er den danske kong Ingelds slægtninge - Frodes søn. I Skjoldungesaga var efterkommer af Odin og kan have været anset som forfader til Godfred.

Forskere har tidligere påpeget talmagi med anvendelse af tallene 16 og 24. Det er særligt påfaldende omkring de kodede runelinier med påkaldelsen, som hver består af 24 runer - sandsynligheden herfor er under 0,01%. Selv om forfatteren ikke påviser anvendelse af talmagi generelt, danner 24-tegns-linierne i "gudepåkaldelsen" (Gåde 14-16) en overskrift og præcis ramme omkring Gåde 12-13, som indeholder kenningene og talgåderne om valkyrier, einherjar og Valhalla - altså en "gudernes indgang" til "bønnen" i stedet for gennem forsidens familiehistorie. Der er påvist en parallel anvendelse af denne symbolik på samtidige gotlandske billedsten og et enkelt element kendes også fra en af de tidligere Lister-sten.

Der er efterfølgende fundet samtidige paralleller til Varins "navnematrix". Varin er sandsynligvis blevet inspireret til opstillingen af familienavnene i kolonner af den Porfyriske akrostik, som blev genopfundet af Alcuin og hans elever ved Karl den Stores hof i 780'erne. Her skrev man digte, hvor man både kunne læse i rækker og kolonner i en slags krydsord, så man f.eks. kunne skjule en bøn i en tekst (Peter Godman, "Poets and Emperors", 1987). Omtalen af Theodoriks rytterstatue viser, at Varins hjælpere havde kendskab til kulturen ved Karl den Stores hof. Stenen skal sandsynligvis tillige ses som den hedenske konges modstykke til den truende kristne kultur, da frankerne truede Norden allermest.

Rettelser
Følgende er rettelser til 1. oplag, som kan have betydning for meningen - om end der er tale om små detaljer. Øvrige rettelser fra 1. til 2. oplag vedrører alene mindre sproglige korrektioner og trykfejl:

Side 55: "Frisere" er rettet til "vestheruler" i 3. sidste linie. Note 49 er ændret til: "Nogle mener, at navnet er afledt af 'mørk', tolket som 'skovfolket'. Derimod ser Kemp Malone og RGA det som forbundet med tysk 'moor' og nordisk 'myr' (mose/marsk) i betydningen 'marskfolket' - svarende til Rökstenens 'mariki' (heruler?) i bogens appendiks."

Side 87: "Rolf" rettet til "Roar" i næstsidste linie i figur 7.

Side 188: Efter trediesidste linie tilføjes: "hvilket ikke forekommer usandsynligt, da navnet Vigleik sandsynligvis er hentet fra de engelske kongelister, hvor Vermunds far, som hos Saxo afløste Rørik, hed Wihtlaeg.

Side 208: I trediesidste afsnit tilføjes: "og hans grundlag var sandsynligvis en islandsk kongeliste." Note 147 ændres til: "Hervarar-saga, Langfeðgatal og Arngrimur Jonssons forord til Supplementum Historiæ Norvagicæ brugt af Axel Olrik samt Karsten Friis-Jensen og Claus Lund i Skjoldungernes Saga, 1984."

Side 209: Note 148 ændres til: "Axel Olriks udgave af Skjoldungesaga og Arngrimur Jonssons værker."

Side 265: Note 177 ændres til: "Bertin 845 og Niels Lunds alternative tolkning i Historisk Tidsskrift, 2002.1"

Side 311: I syvende-sidste linie tilføjes: "og variationsprincippet kendes fra Lister-stenene".
Til top