Mordet i Finderup Lade - Erik Klipping

"Kongemordet i Finderup Lade"
af >Troels Brandt<

Danmarkshistoriens mest omtalte mord i historisk og nationalromantisk belysning.

Præsentation af et motiv og en sandsynlig forklaring.

Otto Baches maleri: De sammensvorne rider fra Finderup.
(Foto: @ Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot)

Anmelderne skrev: "en god læseoplevelse",
"en udfordrende indfaldsvej til de spændende år på begge sider af kongemordet",
"tør vi altid sætte spørgsmålstegn ved det, som de store gamle har skrevet?",
"en publikation, der lægger op til nye overvejelser"
og "Læs bogen og døm selv!"

Udgiver:
Gedevasens Forlag ApS
c/o Troels Brandt
Gedebakken 1, 3520 Farum
Telf.: 20 94 00 56
Mail: >forlaget@gedevasen.dk<
Webside: >www.gedevasen.dk<

Bogen er udsolgt
Bogen, som er fra 2008, står på større biblioteker

Link til artikel med resumé af sagens baggrund.

Artikel om mordet i Siden Saxo:
Bogen behandlingen af selve mordet kom som en artikel af forfatteren i "Siden Saxo" nr. 2 2015. Bladets artikler indeholder gene-relt ikke specificerede litteraturhenvisninger. Hvis nogen ønsker de præcise henvisninger, findes de på i artikel-noterne.

Beskrivelse af bogens indhold:

Kongemordet
Danmarkshistoriens mest omtalte mord er uden tvivl det gådefulde mord på Erik Klipping, hvor Danmarks konge på bestialsk vis blev myrdet i Finderup Lade sydvest for Viborg. På det følgende Danehof blev marsken, Stig Andersen ”Hvide”, og otte andre adelsmænd dømt for mordet, hvorefter de som fredløse begyndte at hærge de danske kyster.

Mordet er en af de begivenheder i Danmarks historie, som har haft størst tiltrækningskraft på historikere og kunstnere. I århundreder accepterede man dommen, men spekulerede i de gådefulde omstændigheder. De sidste 75 år har de fleste historikere - med Erik Arup i spidsen - betegnet dommen som et justitsmord og efterlyst et motiv – og dermed har de gjort sagen til en gådefuld kriminalhistorie.

Desværre spurgte Arup kun om, hvorfor de, som kongen havde sat på magten, skulle myrde deres velynder - og kom frem til, at de ikke havde noget motiv. Havde han arbejdet mere omhyggeligt med spørgsmål og analyse om, hvorfor kongen havde sat sine modstandere på magten, hvorefter de senere myrdede ham, var han antageligt kommet frem til et mere dækkende svar. Handlingsforløbet og motivet uddybes i et særligt link.

Det sidste forløb op til og efter mordet skildres udførligt med citater fra de mange årbøger, aftaler, sagsakter og andre kilder. Heri inddrages også den unionslignende Landefred og de tyske alliancer, som historikeren Kai Hørby behandlede i sin disputats om Kristoffer-linien. Det afslører motivet til et skaktræk, der med gængs viden før mordet må have fremstået som logisk – i tidens brutale og kyniske stil. Accepterer man motivet, åbner det for den historisk set mest enkle løsning på mordgåden. Bogen bringer ikke meget nyt historisk stof frem, men den kombinerer de kendte kilder på en ny måde. Vi har ikke i dag beviserne for, hvem der var skyldige, men bogen påpeger et motiv og den mest sandsynlige løsning.

Det kulturhistoriske spor
Siden har mordet gennem over 700 år - parallelt med den historiske faglitteratur - trukket sit eget kulturhistoriske spor i form af folkeviser, skuespil, romaner, ballet, malerier - ja selv en novelle og en opera, som nu er i den danske kulturkanon. Mange af dansk kulturs store navne som Adam Oehlenschläger, B.S. Ingemann, Chr. Winther, Carsten Hauch, Peter Heise/Chr. Richard, Bournonville, Otto Bache, Jens August Schade, Karen Blixen, Ebbe Kløvedal og Bjørn Nørgård har beskæftiget sig med facetter af dramaet.

Disse værkers tolkning af mordet gennemgås - uden stillingtagen til værkernes kunstneriske kvaliteter - med hovedvægt på den nationalromantiske tradition, som blev skabt af folkeviserne, Ingemann, 10 skuespil og operaen ”Drot og Marsk”, hvor omtalen på det nærmeste får karakter af en operafører. Det blev til en folkelig tradition om et æresdrab på landets konge og det rimelige heri, som faghistorikernes reagerede på ved at gå i den modsatte grøft med en så grundig gennemtrawling af sagens kilder, at også andre - som bogens forfatter - nu har mulighed for at vurdere selve ”kriminalsagen”.

Politisk historie, kulturhistorie og mordhistorie som forskellige sider af samme sag.

Anmeldelser og udtalelser om bogen:

Personalhistorisk Tidsskrift (2009:1) bragte en anmeldelse af bogen skrevet af Carl E. Jørgensen, der som så mange andre historikere har bidraget med en lokal artikel om på mordet ("Fra Viborg Amt" 2001). Her anså anmelder på traditionel vis ærkebispen som pålidelig, hvorimod forfatter følger de pavelige kardinal-auditører, der påviste ærkebispens uvederhæftighed og vidnede om hans uligevægtige væsen - inden hele sagen druknede i pavelig politik. Hermed er anmelder selv som så mange andre historikere fastlåst, hvad angår skyldsspørgsmålet - uden han dog fristes til urimelig behandling af ikke-historikeren i den anledning.

Anmelder skriver bl.a. "Bogen har mange fyldige citater fra kilderne, der er skemaer over politiske alliancer og kongelige slægtsforbindelser og et stort og originalt, men lidt bilagsagtigt afsnit om emnets behandling i kunsten." og "Bogen er en udfordrende indfaldsvej til de spændende år på begge sider af kongemordet." Han fremhæver bogens nye vinkel, som bygger på de udenrigspolitiske aspekter i Kai Hørbys disputats og konkluderer "Med Brandts bog har vi fået en publikation, der lægger op til nye overvejelser og personlig stillingtagen til kildernes værdi" - en fair konklusion.

Historielærerforeningens blad "Noter" bragte 26/2 2009 en anmeldelse af bogen skrevet Jørgen Krøigård. Efter den obligatoriske indledning skriver anmelder bl.a.: "...jeg synes at det er fint at ikke-historikere blander sig i debatten om historiske emner. Vi historikere praler jo selv med at vi sætter spørgsmålstegn ved alt, men tør vi altid sætte spørgsmålstegn ved det som de store gamle (Erslev, Arup m.fl.) har skrevet?" Mere præcist kan en historiker vist ikke forventes at ramme en af forfatterens vigtigste pointer - jfr. ovenfor.

Anmelder tager ikke stilling til skyldsspørgsmålet, men anbefaler: "Læs bogen og døm selv!", hvilket også netop er forfatterens formål med at medtage det fyldige kildemateriale.

Anmelder har to mindre kritikpunkter: En upædagogisk fremgangsmåde med placering af forskningsoversigten i indledningen (hvilket utvivlsomt er rigtigt i en skolebog), og at nogle vil savne en citatoversigt (et usædvanligt krav - men en god idé, som hermed realiseres. Citatoversigten vedhæftes som en pdf-fil, som kan udskrives, foldes og tilklippes til indstik i bogen).

Anmeldelsen er skrevet med henblik på historieundervisning, som ikke er sigtet med bogen, så historielærerens slutkonklusionen skal ikke anfægtes: "Kan bogen så bruges i ungdomsuddannelserne? Umiddelbart ville jeg sige nej, for vi har jo ikke tid til at gå så meget i dybden med noget emne. På den anden side skal der jo samarbejdes på kryds og tværs af fagene. Kan man ikke forestille sig at en vaks lærer og nogle ditto elever kunne få noget ud af at kombinere de historiske tekster, folkeviserne og måske noget af den skønlitteratur der omtales? Måske kunne man inddrage musikken (operaen) og billedkunsten." Det vil glæde forfatteren, hvis denne opfordring bliver fulgt, da kongemordets spor gennem kulturhistorien giver et spændende billede af dansk mentalitetshistorie, som også "kildekritikernes" reaktion var en del af. (Link til anmeldelsen).

Gyldendal-Uddannelse.dk har på Ebbe Kühles webside til grundbogen "Danmarks Historie i et globalt perspektiv" i afsnittet om middelalderens kilder følgende henvisning til bogen: "Skal man ind i en nærmere undersøgelse af, hvem der slog Erik Klipping ihjel og hvorfor, er der brug for en bredere baggrund. En sådan kan man bl.a. få i Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie bd. 5, der omhandler tiden 1250-1400. På nettet er der imidlertid også spændende hjemmesider om mordet. [To eksempler:] På www.konspirationsteorier.dk/toeren.htm ..., og på www.gedevasen.dk/finderup.html (og i en bog Troels Brandt: Kongemordet i Finderup Lade, 2008) argumenteres for, at de nyere danske historikere har uret: Marsk Stig og de andre dømte faktisk var morderne, og der lå politiske motiver bag mordet."

Dansk Bibliotekcenters lektør skriver bl.a.: "I denne bog opridses begivenhedsforløbet, så vidt det er kendt, og læseren får mulighed for selv at forholde sig til den viden, der pt. findes. Den henvender sig til specielt historisk interesserede. ... Den har interesse for den læser, der vil have et samlet overblik over kongemordet ... den interesserede amatør får en god læseoplevelse.". Bibliotekarens eneste forbehold om, at "Den indeholder ikke stof til faghistorikeren", er dementeret af historikerne selv ovenfor. (Link til udtalelsen)

Formanden for Marsk Stig Selskabet er ikke faglig anmelder, men bekræftede lektørens udtalelse i en blog på selskabets hjemmeside: "En bog I bør læse ... Kan stærkt anbefales"

Nyborg Slot, der som skueplads for Danehoffet spillede en væsentlig rolle i Erik Klippings historie.

Til top