Gedevasen
Dansk og nordisk historie

Dansk og nordisk historie — fra herulerne til middelalderen

Nordisk landskab med runesten i aftenlys

Nordens historie begynder længe før Danmark blev til et kongerige. Gedevasen samler artikler om de folk, sten og begivenheder, der formede landet — fra herulernes vandringer i folkevandringstiden til drabet på kong Erik Klipping i Finderup Lade. Her er fokus på kilderne, ikke på myterne.

De første folk i Norden

Da de skriftlige kilder første gang nævner Norden, er det gennem romerske og byzantinske forfattere, der beskriver fjerne, halvt sagnomspundne folkeslag mod nord. Blandt dem er herulerne — et germansk folk, som iflølge den gotiske historiker Jordanes og byzantineren Prokopios havde forbindelse til Skandinavien. Deres historie er et af de mest gennemdiskuterede emner i tidlig nordisk forskning, netop fordi kilderne er få og tvetydige.

Ved siden af herulerne står danerne, det folk der gav landet navn. De optræder i kilderne fra 500-tallet og frem, og deres samling til ét rige er en lang proces, der først er nogenlunde fuldført i vikingetiden under Gorm den Gamle og Harald Blåtand.

Hvad ved vi — og hvorfra?

Historie om denne periode hviler på tre slags kilder, der hver har deres styrker og faldgruber:

God historie opstår, når de tre kilder læses sammen. En enkelt tekst eller en enkelt sten beviser sjældent noget alene — men sammenholdt tegner de mønstre, som vi kan anslå med rimelig sikkerhed.

Emnerne på siden

Siden opdateres løbende. Formålet er enkelt: at formidle nordisk historie redeligt, med respekt for det vi ved, og ærlighed om det vi ikke ved.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad handler Gedevasen om?

Gedevasen er en uafhængig, redaktionel side om dansk og nordisk historie — særligt folkevandringstiden, herulerne, runestenene og middelalderens Danmark. Indholdet bygger på skriftlige kilder, runeindskrifter og arkæologi.

Hvem skriver artiklerne?

Artiklerne er skrevet af Mads Kjeldsen, der har beskæftiget sig med nordisk historie i mere end ti år. Læs mere på Om siden.

Er indholdet videnskabeligt?

Artiklerne er formidlende, ikke akademiske afhandlinger, men de bygger på anerkendte kilder og forskning. Hvor noget er omstridt, siges det tydeligt.