Herulernes vandringer gennem Europa
Af Mads Kjeldsen, historiker · Opdateret 24. maj 2026
Herulernes historie er først og fremmest en historie om bevægelse. På nogle få århundreder nåede de fra Sortehavet til Italien og muligvis tilbage til Skandinavien. Her følger vi ruten gennem kilderne.
Mod syd og øst
De første sikre spor af herulerne finder vi omkring Sortehavet i 200- og 300-tallet, hvor de deltog i søtøgter mod romerske byer sammen med andre folk. De var dengang en del af det urolige grænseland nord for Romerriget, hvor folkeslag flyttede, småttede og blandede sig i takt med tidens store omvæltninger.
Riget ved Donau
I 400- og begyndelsen af 500-tallet havde herulerne et kongerige ved Donau, tæt på det østromerske riges grænse. Herfra optrådte de skiftevis som allierede lejetropper for Konstantinopel og som urokrigere. Omkring år 508 led de et afgørende nederlag til langobarderne, og folket splittedes.
- En gruppe blev tilbage ved Donau under byzantinsk overhøjhed.
- En anden gruppe drog mod nord — det er denne rejse, der er så omdiskuteret.
Ruten mod nord
Prokopios beskriver, hvordan den nordlige gruppe rejste gennem slaviske områder og videre gennem øde land, indtil de nåede gauterne — et folk man placerer i det nuværende Sverige. For nogle forskere er dette et tidligt, konkret vidnesbyrd om en forbindelse mellem kontinentet og Skandinavien. For andre er det et litterært motiv, der skal læses med stor forsigtighed.
Diskussionen hænger tæt sammen med det større spørgsmål om, hvem herulerne egentlig var, og hvordan vi overhovedet kan vide noget om dem. Se også overblikket over danernes historie for den bredere ramme.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor kom herulerne oprindeligt fra?
Kilderne knytter dem til det nordlige Europa, og Jordanes forbinder dem med Skandinavien. De første sikre omtaler placerer dem dog ved Sortehavet i 200- og 300-tallet.
Hvad skete der med herulerne efter år 508?
Efter nederlaget til langobarderne splittedes folket. En del blev ved Donau under byzantinsk overhøjhed, mens en anden gruppe ifølge Prokopios drog nordpå mod Skandinavien.