Vikingetiden — kort fortalt
Af Mads Kjeldsen, historiker · Opdateret 24. maj 2026
Vikingetiden er måske den mest kendte periode i nordisk historie — og den mest misforståede. Bag billedet af rå krigere ligger et samfund af bønder, håndværkere og købmænd, der bandt Norden sammen med resten af verden.
Hvornår var vikingetiden?
Vikingetiden regnes traditionelt fra angrebet på klostret Lindisfarne i år 793 til slaget ved Stamford Bridge i 1066. Det er naturligvis runde tal — de skandinaviske samfund ændrede sig gradvist — men perioden markerer en tid, hvor nordboerne for alvor trådte ind på den europæiske scene.
Tøgter og handel
Vikingerne er kendt for deres tøgter, men de var lige så meget handelsfolk og kolonister. Med deres overlegne skibe nåede de fra Nordamerika i vest til Konstantinopel og Bagdad i øst. De grundlagde byer, drev fjernhandel og bragte sølv, silke og idéer hjem til Norden.
- Vestpå — De Britiske Øer, Island, Grønland og kortvarigt Nordamerika.
- Østpå — floderne gennem det nuværende Rusland til Sortehavet og Det Kaspiske Hav.
Samfundet hjemme
Det var også i vikingetiden, at det danske rige blev samlet under konger som Gorm og Harald Blåtand. Runestenene — med Rökstenen som det fineste eksempel — vidner om et samfund med skriftkultur, magtstrukturer og en levende sagntradition, der rakte helt tilbage til folkevandringstidens folk som herulerne.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår begyndte vikingetiden?
Den regnes traditionelt fra angrebet på Lindisfarne i år 793 og slutter med slaget ved Stamford Bridge i 1066. Tallene er runde markeringer af en gradvis udvikling.
Var vikingerne kun krigere?
Nej. De var i lige så høj grad bønder, håndværkere, købmænd og kolonister. Handel og bosættelse fyldte mindst lige så meget som tøgter.