Runesten — nordboernes skrift i sten
Af Mads Kjeldsen, historiker · Opdateret 24. maj 2026
Runestenene er blandt de få samtidige stemmer fra den nordiske jernalder og vikingetid. De fortæller om døde slægtninge, rejser og magt — og giver os ord, der er hugget af mennesker, som levede dengang.
Hvad er en runesten?
En runesten er en rejst sten med en indskrift i runer. De fleste blev rejst som mindesmærker over afdøde, ofte af familie, og de står tit ved veje, broer og tingsteder, hvor mange ville se dem. Den mest berømte af dem alle er Rökstenen, der bærer den længste kendte indskrift.
Runer og futhark
Runerne er det skriftsystem, nordboerne brugte før det latinske alfabet. Runeraden kaldes futhark efter de første tegn. Man skelner mellem den ældre futhark med 24 tegn og den yngre med 16, som var i brug i vikingetiden. Rökstenen er bemærkelsesværdig, fordi den bruger flere rader på én gang.
Hvorfor rejste man dem?
- Mindesmærker — for at hædre og huske de døde.
- Arv og ejendom — nogle sten markerer arveret eller ejerskab.
- Status — at rejse en sten viste familiens magt og ressourcer.
Tilsammen tegner runestenene et billede af et samfund, hvor hukommelse og slaegt var altafgørende — den samme verden, vi møder i overblikket over danernes historie og i vikingetiden.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på ældre og yngre futhark?
Den ældre futhark har 24 runetegn og blev brugt frem til omkring 700-tallet. Den yngre futhark har 16 tegn og var i brug i vikingetiden. Rökstenen bruger flere rader på samme sten.
Hvorfor rejste man runesten?
Oftest som mindesmærker over afdøde slægtninge. Nogle markerede også arv, ejendom eller familiens status, og de blev tit placeret, hvor mange kunne se dem.